Filmklubber, fællesskaber og særlige tilbud

Filmklubber

Kulturium Biograf har fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber om filmoplevelser. 

Vi starter løbende nye filmklubber op, kontakt os hvis du har en god idé. Du kan læse mere om vores eksisterende klubber via link nedenfor:


Kontakt os på kulturium@ishoj.dk, hvis du har spørgsmål til vores filmklubber.

Særlige biograftilbud

Biografen tilbyder en række særlige biograftilbud - ofte i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere i kommunen.

Lige nu har vi følgende særlige biograftilbud; 'Cafébio for mennesker med demens i livet', 'Den Gule Biograf' og 'Livsmodsbio', 'BabyBio' og 'Bog & Bio'.

Læs om de forskellige tilbud herunder.

CAFÉBIO - FOR MENNESKER MED DEMENS I LIVET

Cafébio er filmarrangementer for dig med demens i livet - både demensramte og pårørende.

Ideen er at både demensramte og pårørende kan få en fælles oplevelse i hyggelige og trygge rammer. Tilbuddet er udviklet i samarbejde med Ishøj Kommunes demenskonsulenter Læs mere om Cafébio her.

Den Gule Biograf - For psykisk sårbare

Den Gule Biograf er et tilbud målrettet psykisk sårbare gæster, der har brug for andre rammer end dem biografen normalt faciliterer. Tilbuddet er udviklet i samarbejde med Det Gule Hus.

Læs mere om Den Gule Biograf her

Livsmodsbio

Livsmodsbio er et hyggeligt og trygt filmfællesskab med andre der har mistet. Tilbuddet er udsprunget af Sorg- og livsmodsgrupperne.

Læs mere om Livsmodsbio her.

BabyBio

Den 2. tirsdag i hver måned er der BabyBio i biografen, hvor du kan tage din baby og evt. mødregruppen med i biografen. Du kan vælge mellem to film, som begge kører kl. 11 på dagen.

Læs mere om BabyBio og kommende visninger her.

Bog & Bio

Til Bog & Bio ser vi en bioaktuel film baseret på en bog i biografen. Efter filmen er der fællesspisning og snak om film vs. bog. 

Bog & Bio er lavet i samarbejde med Kulturium Bibliotek.

Læs mere om Bog & Bio og kommende arrangementer her.