Erindringsbio - se film der vækker minder
Billede fra Erindringsbio
Erindringsbio
ErindringsBio er et filmtilbud til mennesker med let til moderat demens sammen med deres pårørende, plejepersonale eller frivillige.
Filmene i ErindringsBio er fundet i Det Danske Filminstituts filmarkiv og nøje udvalgt med det formål at skabe gode filmoplevelser og fremkalde minder hos mennesker med demens. Filmene er historiske dokumentarfilm fra omkring 1960’erne-1970’erne.
Ved denne forestilling er kommunens demenskoordinator samt to medarbejdere i Kulturium til stede som værter. Der vises to korte film med en samlet varighed på en halv time. Efter visningen spiser vi et stykke smørrebrød og uddeler en folder med billeder fra filmen, der danner udgangspunkt for en efterfølgende snak om det levede liv.
Kommende Erindringsbio-arrangementer
Til Erindringsbio i Kulturium Biograf serveres popcorn og saftevand til filmene og bagefter 2 stykker smørrebrød i caféen.
Pris: 75 kr., eksklusiv øvrige drikkevarer til frokosten, der kan tilkøbes i caféen.
Datoer for kommende Erindringsbio-arrangementer er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort på siden her.